Kurt er Deas hamster.
Han ligger helt stille i sin skotøjsæske og gider hverken glippe med øjnene eller vinke med poten.
Svend mener, at han slet ikke bevæger sig. Men det er Dea helt sikker på, at han gør, i hvert fald lige om lidt.
På kirkegården møder Dea og Svend en mand, som også hedder Kurt.
Han ser lidt død ud i det, men til gengæld kan han fortælle masser af historier om dyrs spændende liv og død.
Men hvorfor fortæller han egentlig det?
Der er jo ikke noget i vejen med Deas Kurt.
Eller er der?
